Baggrund |
Foto: Karin Nissen & Ellie
Baggrund:
Jeg er født og opvokset i Skanderborg syd for Århus.
Som 11 årig, begyndte jeg at gå til ridning. Lige fra starten vidste jeg, at jeg ville beskæftige mig professionelt med heste. Jeg besluttede ret tidligt, at ville prøve at gå denne vej. Inden jeg fandt en læreplads som berider i Skæring, tog jeg en HH eksamen på Skanderborg/Odder´s Handelsskole i samråd med mine forældre.
Jeg blev uddannet som berider i 1995 på Barthahus ridecenter i Nordsjælland. Efter en fantastisk tid hos Torben Suhr/Barthahus, tog jeg til Tyskland for, at videreuddanne og specialisere mig inden for dressur hos Allan Gaihede, en salgs-og uddannelsesstald omkring München.
Kom tilbage til Danmark i 1996, efter et spændende ophold i Tyskland og arbejdede bla. på Frederiksværk ridecenter i en årrække.
Herefter søgte jeg nye udfordringer, hvilket der betød jeg blev ansat som chefberider på York Stutteri i Hørsholm. Her blev det til en utrolig god tid, med mange gode oplevelser, og fik på avlshingsten Loran min internationale Grand Prix debut.
Efter endt samarbejde med York Stutteri, vente jeg tilbage stille og roligt til Frederiksværk ridecenter. Dette var i mellemtiden bygget op, med næsten helt nye forhold, efter en uhyggelig brand hærgede centerets stalde og område i februar 2005.
Her har jeg nu haft min gang siden maj 2006, med stor glæde. Her er en velfungerende bestyrelse, utrolig søde ryttere, og et fantastisk personale, der vil gå langt for en. Faciliterne er helt i top, og de smukke omgivelser giver en dejlig ro i hverdagen, til træning af både heste og ryttere
|